mit liv
 

Forside
Mine fotos
Mine videoer
Mit liv
Min ønskeseddel
Min hund
Mor og far

Her vil jeg løbende prøve at fortælle om, hvad der sker i mit liv:

 

Så hurtigt går et år

25. juli 2008

Uha, uha, hvor har jeg meget at fortælle. Far har haft travlt, så han har ikke haft tid til at opdatere mit website før nu (siger han da). Men nok om det - jeg har masser af spændende ting at berette.

I starten af februar tog mor og far mig med på ferie i en uge til Tenerife. Det var min første flyvetur og min første udlandsrejse. Far og mor havde jo frygtet det værste, men jeg klarede - selvfølgelig - flyveturen i fin stil. Jeg græd næsten ikke og sov en stor del af flyveturen. Vi boede på et rigtig flot hotel på Tenerife, og jeg charmerede alle på min vej. Det er helt utroligt, hvad et smil gør ved folk.

Noget af det sjoveste, jeg oplevede på Tenerife - ud over at være i poolen for første gang - var vores udflugt til Loro Parque. Vi så rigtig mange dyr, og vi var inde at se spækhuggershow (hvor jeg blev vist på storskærmen), delfinshow og søløveshow. De havde også en masse papegøjer, men de kan jo slet ikke skrige så højt som mig. Ellers nød vi mest livet på hotellet med masser af afslapning og dejlig mad.

Sundhedsplejersken var på besøg lige efter ferien, og hun var lidt benovet over, at jeg havde klaret turen så fint. Og så var jeg en sund og rask baby i rigtig fin form (rund er jo også en form).

Man skal jo kravle, før man kan gå, så I slutningen af marts begyndte jeg forsigtig at kravle rundt. Det var lidt usikkert til at starte med, men der gik ikke længe, før jeg piskede rundt, så mor og far dårligt kunne følge med. Og jeg tror, de synes, det blev noget mere besværligt at holde styr på mig.....

I april var farmor Vera og moster Helle på et hurtigt besøg. De kom lige forbi og synes jeg er noget af det dejligste, og det kan man jo slet ikke fortænke dem i. Og de havde endda også gaver med til mig, selv om det ikke var min fødselsdag...

Mor startede med at arbejde igen 1. maj, og det synes hun var lidt hårdt. Man skulle ellers tro, det ville være lidt afslappende at komme på arbejde, når man nu har passet mig alene i 10 måneder. Hun har heldigvis ikke så mange vagter, og det sætter både far og jeg stor pris på. Mor siger hun savner mig, når hun er på arbejde, og det siger far, han ikke forstår. Men jeg ved bedre, for jeg er sikker på, far også savner mig, når vi ikke er sammen.

Det betød også, at nu skulle jeg passes et fremmed sted. Der er selvfølgelig ventetid til en plads I vuggestuen (som selvfølgelig hedder Hundremeterskoven), så gode råd var dyre. Mor og far kiggede på forskellige muligheder for dagpleje, og til sidst fandt de et rigtig godt sted. Så nu bliver jeg passet sammen med Rebekka af hendes mor, Simone. Og det sjoveste er, at Rebekka er født 9 timer før mig - også på Rigshospitalet. Så vi har været indlagt på samme gang på samme tid.

Bent fejrede 60 års fødselsdag i slutningen af maj, så vi benyttede lejligheden til en lille miniferie, hvor vi overnattede i Ry før og efter, vi fejrede Bent på en restaurant i marinaen i Skanderborg. Det var rigtig hyggeligt, for jeg fik jo masser af opmærksomhed, og hverken tjenerne på hotellet eller på restauranten sagde noget til, at en stor del af min mad endte på gulvet. Webster havde vi afleveret hos mormor og morfar, så det blev lige til et par hurtige besøg hos dem også.

Webster har hurtigt fundet ud af, at jeg taber (eller måske nærmere smider) meget af min mad på gulvet. Så han sidder trofast neden for min stol og spiser lynhurtigt det, der falder ned. Og når jeg er kommet ned af min stol, sætter han lige poterne op og støvsuger stolen. Far har overvejet at leje ham ud en halv times tid ad gangen omkring spisetid til andre babyfamilier - og der er allerede et par af naboerne, der er interesserede.

Jeg er jo ikke længere yngste medlem af Gourmetklubben, så i starten af juni var vi til Almas barnedåb med efterfølgende brunch på en café. Jeg var dygtig og opførte mig næsten pænt i kirken. Maden var rigtig lækker, og jeg fik lov til at starte tidligt sammen med de andre babyer. Det var en rigtig varm dag, og jeg var lidt træt, men slet ikke indstillet på at sove. Men efter far havde gået et par ture med mig, overgav jeg mig og sov en halv time (far var ikke helt tilfreds).

Jeg har også været en tur ved lægen til 1-års undersøgelse. Hende bryder jeg mig nu ikke så meget om, for hun tager en kanyle og stikker den i mine lår. Det skal jeg altså hilse og sige gør rigtig ondt, men så er mor og far der heldigvis til at trøste mig. Min læge vandt nu lidt tilbage ved at sige, at hun synes jeg var en frisk og sund pige.

Far og mor havde taget ferie sidst i juni, og jeg fik lov til at være hjemme også. Så fik min dagplejer også ferie, og det trængte hun vist også til. Vi oplevede en masse spændende ting, bl.a. var vi inde at se Bodies udstillingen, hvor der var en masse mennesker uden tøj på. Jeg var lidt træt, men det var nu meget spænende, selv om man ikke måtte røre ved noget. Og så fik mor jo også lige opfrisket hendes anatomitimer. Vi var også i Danmarks Akvarium, og der var godt nok mange fisk. Der var nogle grå og brune fisk, men de var altså ikke så spændende. Heldigvis var der masser af fisk med mange farver, og dem synes jeg, var ret fascinerende. Og så har jeg rørt ved en storplettet rødhaj - og den var levende! Endelig var vi en tur i Zoo, hvor vi der var så mange dyr, at jeg slet ikke kan huske dem alle sammen. Men jeg så i hvert fald næsehorn, flodheste, giraffer, køer, søløver, elefanter, flamingoer, løver, tigre, pingviner, sommerfugle og chimpanser. Far mente, at han kunne genkende en masse fra chimpanserne i mig - jeg ved ikke helt, hvad han mener. Men det var rigtig spændende at være i Zoo, så far har lovet, at vi snart skal afsted igen.

Tiden går jo hurtigt, når man er en babyfamilie, så det var jo lige pludselig snart min fødselsdag. Så den sidste lørdag i juni kom der en masse mennesker på besøg, og de havde pakker med! Jeg har ikke helt forstået det der med pakker endnu, men jeg skal nok kommer efter det, så det betyder ikke, at I skal stoppe med at give mig pakker!! I starten var papiret og båndet det mest spændende, men så hjalp mor og far mig med at få dem pakket helt ud. Mor havde bestemt, at jeg skulle have brunsviger, så hun havde ringet rundt til rigtig mange bagere i København, men der var ikke nogen, der var leveringsdygtige. Så mor måtte selv bage en brunsviger til mig, og selv om hun ikke selv var helt tilfreds, synes jeg altså den smagte rigtig godt. Og så var den pyntet med ét lys, en prinsessekrone, mit navn og en masse slik. Og inden vi spiste den, sang alle fødselsdagssang for mig. Jeg blev jo helt genert. Det var en rigtig dejlig og hyggelig dag, og jeg var meget træt, da jeg blev lagt i seng.

Mandag d. 30. juni var det så min rigtige fødselsdag, og jeg fik endnu flere gaver - og så lige for morgenen af!! Der blev rigtig hygget om mig og for lige at understrege, at jeg nu er en stor pige, tog jeg lige mine første to skridt helt uden hjælp! At far så blev sagt op fra sit job pga. besparelser, var lidt en streg i regningen.

Siden er jeg begyndt at gå rigtig meget, så det varer ikke længe, før far og mor slet ikke kan følge med mere. Jeg rejser mig selv op, går rundt og kan vende uden at sætte mig ned. Det ser måske lidt vakkelvornt ud endnu, men det går stærkt! Og så har jeg fået mine første rigtige sko, så der går nok ikke længe, inden jeg løber afsted.

Weekenden efter min fødselsdag var vi i sommerhus på Fyn med Gourmetklubben. Så fik vi jo lige lejlighed til at besøge mormor, morfar og moster. Moster Majbritt plejer jo at lege med mig og bære mig rundt, men hun var blevet opereret i foden, så det måtte jeg undvære. Jeg håber, det går bedre med din fod, moster.

Nå, nu kan jeg vist ikke finde på så meget mere at fortælle. Far går jo hjemme nu, men jeg kan garantere, at mit website ikke ikke bliver opdateret de næste 14 dage. Min dagplejer skal nemlig på ferie (far siger jeg har kørt hende træt), så far skal passe mig de næste to uger. Og jeg skal nok sørge for, at han ikke får tid til at opdatere website.

 

Julen varer lige til påske

27. januar 2008

Ja, det må vi da håbe for far, for ellers nåede han jo ikke at få opdateret mit website, før alt det, jeg har at fortælle, er blevet helt uinteressant. Bedre sent end aldrig

December var en dejlig måned, selv om der er blevet lidt mørkt udenfor. Men så kan må jo bedre se alle de flotte lys, som hænger alle vegne. Dem er jeg ret fascineret af, selvom mor og far ikke syntes at genboens lys var særlig kønne. Det var en forholdvis stille og rolig måned - i hvert fald virkede det ikke til, at mor og far havde alt for meget julestress (julegaverne var da købt inden d. 23. december).

Ud over at være med mor og far på julegaveindkøb, så har jeg også været med mor til pilates. Det er noget med bøj og stræk og sådan noget - far så i hvert fald lidt skeptisk ud. Men mor synes, det var dejligt, og jeg måtte gerne være med.

Jo nærmere vi kom juleaften, jo mere travlt fik vi. Far grublede over, hvordan vi skulle få plads til alle de ting, som mor huskede, vi skulle have med rundt på vores tur Danmark rundt. Men ikke desto mindre fik vi pakket bilen, og d. 23. december kørte Focusen til Nr. Søby. Det var min allerførste juleaften, og det var både sjovt, hyggeligt og spændende. Der var masser af lys, farver og dufte, så jeg glæder mig allerede til næste juleaften. Det eneste, jeg ikke var helt tilfreds med, var at jeg ikke fik gaver nok (og hvis der er nogen, der tror på den, så har far et Eiffeltårn, han gerne vil sælge til en god pris). Nej, jeg fik faktisk så mange gaver - tusind tak for dem - at vi var nødt til at lade dem blive på Fyn, inden vi 1. juledag kørte videre til Holstebro.

Her var farmor og faster, som havde holdt jul hos Moster Grethe. Moster Grethe er egentlig farmors moster, men alle kalder hende Moster Grethe, så det gør jeg også. Hun er en rigtig rar dame, selv om hun synes, Webster er lige ved at være sødere end mig. Må jeg være fri!! Bent, Marianne, Uffe, Jane og Erik kom også forbi, så vi hyggede også rigtig.

2. juledag kørte vi videre til Hjørring for at besøge farfar og farmor Lisbeth. De var rigtig glade for at se os, selv om jeg har det med at skrige en gang imellem. Som sædvanlig var der masser af mad til mor og far, for de havde jo ikke sørget for selv at tage mad mig ligesom mig. Vi fik også besøg at Louise, Thomas, Tobias og Frederikke.

Vi kørte tilbage til Fyn 4. juledag for at besøge Amalie og Ingeborg (og deres forældre Christina og Ulrik), og dagen efter kørte vi hjem til Amager. Så kunne vi lige nå at vaske lidt tøj (eller rettere rigtig meget tøj), inden vi tog tilbage til Fyn for at holde nytårsaften.

Vi holdt nytårsaften hos Lærke, Iben og Carsten sammen med alle Gourmeterne. Jeg tog nu det meste af aftenen med ophøjet ro, raketterne var rigtig flotte (altså dem der ikke var fusere!!) Webster holdt nytårsaften hos mormor og morfar, så ham hentede vi lige inden vi kørte tilbage til Amager.

Så er det blevet januar. Jeg er jo begyndt at spise grød og mos og det går efterhånden meget godt. Jeg har også smagt indisk karrysuppe, græskarsuppe og tacosauce - man er vel gourmetsmølf eller hvad.

Jeg har også fået mine første tænder, det gør nu altså lidt ondt skulle jeg hilse og sige, så mor og far er blevet rigtig gode til at synge Mariehønen Evigglad for mig (jeg synes nu snart godt de kunne udvide repertoiret lidt). Jeg er også blevet god til at sidde selv, i starten var det lidt svært og jeg lignede vist mest af alt en tumling.

Hen over julen fik Webster en stor, rød svulst på siden, så han måtte til dyrlæge først i det nye år. Hun mente, det var en svulst, og at den nok skulle fjernes. Så vi måtte på Dyrehospitalet med ham, hvor de har en dyre-onkolog. Hun mente også, den skulle fjernes, men at den sikkert var godartet. Så vi efterlod Webser og måtte køre hjem. Far hentede ham om eftermiddagen, men Webster var ikke mange sure sild værd. Han var vældig træt efter bedøvelsen, så han sov resten af dagen - han kunne lige spise lidt og komme uden for og lette ben i to minutter. Dyrlægen havde heldigvis ret i, at det var helt godartet, og Webster er frisk og rask igen.

Jeg er begyndt til mødregruppe igen sammen med mor, og det er rigtig hyggeligt at ordne verdenssituatinen med de andre babyer. Nu er det snart vores tur til at have besøg af dem alle sammen. Far siger, at han går en lang tur med Webster imens, men det forstår jeg nu altså ikke.

Jeg har været hos fotografen igen, fordi jeg skulle have taget billeder til noget, mor og far kalder et pas. De har nemlig fundet ud af at de trænger til lidt sol og varme. Vi har også købt badedragt og solhat til mig, for vi skal nemlig flyve til Tenerife om 1 uge. Så næste gang jeg skriver skal I høre alt om min ferie.

 

Masser af besøg

25. november 2007

Det har været 14 dage med masser af besøg. Mor var på Rigshospitalet igen med sin ryg, og vi var inde hos en læge, som havde en ryghvirvel i lommen - og den var ikke af plastik. Men jeg måtte ikke lege med den, selv om jeg forsøgte at charmere ham til at give mig den. Hvordan han kunne modstå min charme, forstår jeg ganske enkelt ikke....

Mors ryg havde det i øvrigt ikke helt så slemt, som først frygtet. Det var åbenbart ikke to diskusprolapser, hun havde. Diskene var bare helt døde og flade, så lægen sagde, hun havde en ryg som en 60-årig.

Dagen efter kom sundhedsplejersken forbi igen. Hun var vældig godt tilfreds med mig, så jeg er vist, som en baby nu skal være. Men jeg er lidt stor: 7450 g tung og 67 cm høj.

Weekenden efter var det min tur til at få besøg. Og det nød jeg i fulde drag. Både moster, farmor og faster kom hele vejen fra Fyn og Jylland for at besøge mig. Moster havde godt nok undskyldt sig med, at hun alligevel skulle på bogmesse, men jeg ved godt, at hun kun kom for at besøge mig. Jeg kan jo godt lide at være festens midtpunkt, så det var skønt, at der var tre mennesker, som gav mig deres fulde opmærksomhed. Webster stjal godt nok også lidt af min opmærksomhed, men det er nu helt OK, for han er også lidt sød.

Med så meget besøg skulle man jo tro, jeg var lidt træt, men nej. I onsdags var det min tur til at tage på besøg igen. Jeg skulle til lægen til 5 måneders undersøgelse. Der var ikke nogen, der havde fortalt mig, at jeg skulle stikkes igen, men det tager Superbaby sig jo ikke af. Bare for at vise, at jeg trods alt er lidt menneskelig, så klynkede jeg en lille smule efter det andet stik.

Far siger jeg er lidt tyk, men lægen siger en er en helt perfekt, velproportioneret baby, så hende tror jeg mest på. Jeg kan også næsten sidde op, men jeg er nu lidt af en tumling til stor morskab for mor og far.

 

Sikken fest...

11. november 2007

Ja, ja - far har taget sig lidt sammen med at opdatere mit web site. Og så har han endda fået nyt job, så han har haft rigtig travlt. Det var noget med, at han skulle starte med at være på kontoret to timer om dagen, men det har han ikke prøvet endnu. Han har også været væk en hel dag, hvor han var med til hans første konference.

Ud over at far har været rigtig meget væk siden sidst, så er der sket en del ting i mit spændende liv. Jeg har været ved lægen, fordi jeg havde kradset mig på kinden, og det ville ikke rigtig forsvinde. Men det var heldigvis ikke noget alvorligt. Jeg var lige ved at tro, at jeg skulle stikkes igen - ikke at det er noget problem, det tager jeg jo i stiv arm.

Jeg har også fået taget dåbsbilleder i min fine kjole , og det var rigtig spændende - der kan fars fotoudstyr altså ikke følge med. Hun havde også masser af spændende, flot lys, som jeg rigtig fik kigget meget på. Det var også lidt varmt, men mor mente, jeg klarede det rigtig flot. Billederne blev rigtig gode - du kan se dem her.

I sidste weekend var vi på en lang køretur. Farmor Lisbeth havde 25 års jubilæum hos Georg Jensen, så hun havde inviteret til stor fest i Hjørring. Jeg klarede køreturen rigtig fint. Jeg skulle kun skiftes én gang, men det var så også lige før, far overvejede at få installeret iltmasker i Focus'en. Det var en rigtig god fest, og hold op hvor var der mange mennesker. Vist nok over 120, men i hvert fald flere end jeg kan tælle på mine små, tykke pølsefingre. Og jeg tror, at alle sammen var henne og beundre mig. Det bliver man jo lidt udmattet af, så jeg fik overtalt far og mor til at tage hjem til farmor og farfars hus omkring midnat.

Det var vist det hele for denne gang. Vi ses!

 

Nu hedder jeg officielt Caroline

22. oktober 2007

Altså, jeg havde næsten opgivet far. Her skal han hjælpe mig med at opdatere mit web site, og så skal der gå næsten to måneder, inden han får taget sig sammen. Og der er bare sket så meget siden sidst...

Far var jo ellers begyndt på arbejde igen efter ferie og barsel. Men jeg er så stor og tung en pige, at mor fik ondt i ryggen igen, så hun blev sygemeldt. Heldigvis kunne far så bruge noget af hendes barsel, så han var hjemme hos os igen. Far er begyndt på arbejde igen, men hjemmefra, så der er en til at løfte mig og bære mig rundt, og det skal jeg tit, for når jeg er sur, vil jeg ikke ligge ned.

Mor er blevet undersøgt på hospitalet og har også fået lavet en MR-scanning, og hun har fået hele to diskusprolapser, to protusioner (spørg mig ikke hvad det er) og slidgigt i ryggen oven i. Nu er hun begyndt til fysioterapi, og hun skal til undersøgelse på hospitalet igen i midten af november, men far skal vist stadig bære rundt på mig lidt endnu.

Vi har også haft mere besøg. I slutningen af september havde vi besøg af Jens, Trine og Rasmus. Det var vældig hyggeligt, og jeg fik lov til at sidde hos Jens. Han er vældig flink, men jeg forstår ikke, hvorfor far bliver ved med at kalde ham Mogens....

Jeg er begyndt at snakke rigtig meget. Det er lidt frustrende, for mor og far lader ikke til at forstå, hvad jeg siger. Lige nu prøver jeg at sige som en ara, men det hjælper heller ikke stort. Så skriger jeg, og det sætter skred i tingene! Så bliver der skiftet ble, og jeg får noget at spise.

Men mor og far er nu rigtig glade for mig. Jeg sover ikke så meget om dagen, men siden jeg var 2½ måned gammel, har jeg sovet igennem om natten. Typisk sover jeg fra 11-12 tiden om aftenen til 6-7-8 tiden om morgenen. Mor og far nyder, at de kan få det meste af en nats uafbrudt søvn. Men det skal selvfølgelig ikke blive alt for nemt for dem, så en gang imellem vågner jeg om natten og kræver bleskift og mad - og det skal gerne gå stærkt.

Jeg har også selv været ved lægen. Den 26. september skulle jeg vaccineres, hele to gange. Mor og far var meget mere nervøse end mig, for sådan et par stik kan da ikke skræmme en stor pige som mig. Jeg hylede godt nok i et par sekunder, men så var det overstået. Far var helt overrasket, og havde forberedt en længere trøst med gåen rundt, Anders And snak osv. Jeg blev også lige vejet, og vægten viste 6350 gram!

Oktober har været en lidt hård måned for mig. Jeg har været på Fyn de første tre weekender i oktober, så nu har jeg nydt en weekend hjemme i trygge og kendte omgivelser. Den første weekend skulle vi have snakket med præsten om min barnedåb, men det bliver ikke til noget, så det blev bare til hygge hos mormor, morfar og moster. Men det nød jeg nu også - der var jo masser af opmærksomhed til mig.

Weekenden efter var vi så tilbage hos mormor og morfar. Det var mors fødselsdag om lørdagen, men den helt store begivenhed var selvfølgelig min barnedåb d. 7. oktober i Nr. Søby Kirke. Mor var lidt nervøs, selv om jeg ikke helt ved hvorfor. Jeg var godt nok ikke helt tilfreds med at skulle i dåbskjolen, så mor og far frygtede det værste, da jeg prøvede at vælte våbenhuset omkuld med mine skrig. Men jeg faldt til ro, da vi begyndte at gå ind. Jeg nåede lige at opdage, at jeg fik pjasket vand i hovedet, inden jeg faldt i søvn.

Der var kommet gæster fra hele landet bare for at se, at jeg officielt kom til at hedde Caroline. Bagefter var vi til brunch i forsamlingshuset, og selv om morfar var lidt nervøs for, om man kunne blive mæt af brunch, så lykkedes det vist meget godt. Gæsterne har i hvert fald fortalt, at maden var rigtig god. Der var også en stor kage til kaffen, hvor der stod "Caroline" på. Jeg fik også rigtig mange gaver - tusind tak for dem - og vi kunne næsten ikke have det hele i bilen hjem.

Vi var kun lige kommet ind af døren hjemme, før far fik tilbudt nyt arbejde. Det skulle stadig være hos IDC, men som konferencekoordinator. Det skulle han lige tænke over en dags tid, inden han sagde ja. Så fra 1. november skal far arbejde med konferencer i stedet for internet. Han har nu lovet stadig at hjælpe med at opdatere mit web site.

Forrige weekend skulle vi tilbage til Fyn. Jonas havde inviteret til 1 års fødselsdag, og det var rigtig hyggeligt. Masser af boller og masser af kakao. Om aftenen var der fodboldlandskamp mod Spanien. Det gik jo ikke så godt, og det gjorde mig så sur, at jeg slet ikke ville holde op med at skrige. Både mor, far og tante Christina forsøgte at få mig lullet til ro, men der gik vist et par timer, inden jeg overgav mig af ren og skær udmattelse.

Apropos udmattelse, så er jeg blevet helt udmattet af at skrive så meget. Men jeg vender snart tilbage med mere nyt (hvis far ellers kan tage sig sammen).

 

Jeg er blevet såååå stor

30. august 2007

Der er egentlig ikke sket så meget siden sidst - mor og far er stadig meget trætte.... Sundhedsplejersken var forbi i tirsdags, og jeg er blevet en stor pige. Nu måler jeg 60,5 cm og vejer 6050 g. Sundhedsplejersken var vældig tilfreds med mig, men jeg charmerede hende også med mine dejlige grin og smil.

Det virker også fint på mor og far. Så hvis jeg har været en lille bitte smule uartig, så er det bare at smile til dem, så er alt tilgivet. Men det er nu ikke kun, når jeg er uartig, jeg smiler og griner. Det gør jeg faktisk en hel del - mest fordi det er dejligt. Og så skal jeg jo snart til at snakke rigtigt, selvom mor siger, der nok går noget tid endnu.

Vi må se, om far ikke kan fange et af mine smil med videokameraet, så der er mange flere, der kan nyde det.

 

Familiebesøg, ferie og så blev far væk

21. august 2007

Ja altså, far er lidt doven, så der skulle gå næsten en måned, før min hjemmeside blev opdateret. Det beklager jeg meget. Men her følger et kort resumé af, hvad der er sket i mit liv den seneste måned.

En dag skulle mor og jeg til noget, der hedder Mødregruppe, men det burde nu hedde Skrigegruppe. Seks nyfødte babyer sammen i et par timer, det skal selvfølgelig også resultere i noget larm - og det var selvfølgelig mig, der lagde for. Far så også lidt bekymret ud, da han kom og hentede os.

Farfar og farmor Lisbeth har været på besøg hos mig en torsdag. Jeg elsker at få besøg, for så har folk gaver med til mig. Farfar og farmor Lisbeth synes, jeg var vældig sød, så de var næsten lige så stolte som mor og far.

I weekenden skulle vi have besøgt mormor, morfar og moster, men mormor var blevet syg, så det måtte vi udskyde. Dem besøgte vi så weekenden efter. Og de synes også alle tre, at jeg var vældig sød - kan I se en trend her? Morfar var dog en smule skeptisk og takkede pænt nej til at skifte mig (far forstår ham godt). Min barnevogn vækkede også behørig opsigt i Nr. Søby - men det gør den nu egentlig alle steder.

Mor og far havde fået den besynderligere idé, at de trængte til at forkæle sig selv lidt. Hvad skal det sige? At være forældre til mig må da være forkælelse nok for enhver.... Først havde de tænkt sig at leje et sommerhus, men de fandt ud af, at det var der egentlig ikke så meget forkælelse over - så skulle der jo stadig handles ind, laves mad osv.

Det blev i stedet til tre overnatninger på Munkebjerg Hotel ved Vejle. Mor og far havde ikke lige tænkt over, om hotellet var barnevognsvenligt. Det var det ikke, så jeg blevet båret op og ned at trapper i barnevognen. Men mor og far nød i fulde drag, at det største problem var, hvad de nu skulle spise fra buffeten. Og udsigten var pragtfuld ud over Vejle Fjord.

Vi benyttede lejligheden til at besøge Marianne og Bent i Skanderborg. Mor og far var lidt misundelige på deres hus, som ligger lige ned til Skanderborg Sø. Vi var også et smut forbi Givskud Zoo, men det sov jeg fra.

Da vi kom hjem igen, fik vi besøg igen. Det var farmor Vera og faster Helle, som havde taget turen til København. Så blev der rigtig dikket dikket. Og ja, gæt engang - de synes også, jeg er noget så sød. Vi nåede også en tur i Københavns Zoo, men det oplevede jeg ikke så meget af. Der er åbenbart et eller andet med zoologiske haver og søvn.

Jeg har også været hos lægen. Det var slet ikke noget alvorligt, men jeg skulle jo til den obligatoriske 5-ugers undersøgelse. Heldigvis blev jeg godkendt.

Far tager nogen gange afsted, men han plejer at komme hurtigt tilbage. Han siger, han bare har været ude at handle, men jeg er nu ret sikker på, det er fordi han savner mig. Men i sidste uge tog han afsted igen, og der gik laaang tid, inden han kom tilbage. Jeg var helt bange for, at han havde fået nok af mig.

Men far var bare startet på arbejde igen. Det synes han var hårdt - både at være tilbage på arbejde og at undvære mig. Men der er selvfølgelig dejligt roligt på arbejde. Mor synes også, det er lidt hårdt, når far er på arbejde. Så er der kun hende til at skifte mig, vaske tøj, gå med mig når jeg ikke vil sove og så videre. Men jeg er nu ret sikker på, at både mor og far overlever.

Det var alt for denne gang.

 

Mine første tre uger hjemme

24. juli 2007

Jeg vidste det ikke, men jeg har en hund, og han er meget sort. Mor og far kalder ham Webster. Far havde haft lidt tøj med hjemme fra hospitalet, så han kendte lugten af mig. Da vi kom hjem fra hospitalet var han vældig interesseret i mig. Han snuste og var så ivrig, men samtidig var han meget, meget forsigtig. Ham tror jeg nok, jeg skal blive rigtig glad for.

Hvad har jeg så fået tiden til at gå med? Tja, jeg spiser (rigtig meget), sover (ikke nok ifølge mor og far) og fylder mine bleer (i et imponerende tempo). Mor og far er efterhånden blevet rigtig gode til at skifte bleer og tøj. Nu vi er ved bleer, så har jeg ikke noget imod lortebleer, men tissebleer!!! To sekunder med sådan en, og så forlanger jeg at blive skiftet - og det meget højlydt.

Mit helt store hit er, at jeg insisterer på at spise, når mor og far spiser. Det er de ikke helt tilfredse med, men jeg bestemmer. Et andet påfund, som jeg ofte udfører, er at skide, når jeg har fået bleen af. Tit sker det ud over fars fingre, men jeg synes nu, han tager det meget pænt.

Som baby skal man udsættes for en masse undersøgelser. Jeg har været på hospitalet et par gange - en gang til en blodprøve fra hælen (av, men jeg tog det nu i stiv arm) og en hørescreening (som jeg sov fra). Jeg har også været hos sundhedsplejersken.

Vi har også haft besøg af Anja, Jesper og Valdemar. Og Christina, Ulrik, Ingeborg og Amalie har også besøgt vidunderet (mig, hvis nogen er i tvivl).

Jeg spiser godt og meget, og det viser min vægt også. Til en kontrolvejning fredagen efter, vi var kommet hjem fra hospitalet, vejede jeg allerede 4000 g. Så jeg havde taget 250 g på på kun tre dage. Mandagen efter (9. juli) var vægten oppe på 4150 g, og den 18. juli vejede jeg hele 4700 g og målte 57,5 cm.

På torsdag kommer farfar og farmor Lisbeth på besøg, og vi skal også snart til Nr. Søby og besøge mormor, morfar og moster Majbritt. Og inden længe kommer farmor Vera og faster Helle på besøg. Men mere om det næste gang.

 

Fødslen og de første par dage

24. juli 2007

Jeg havde ikke så travlt med at komme ud, så mor måtte gå 14 dage over tiden. Så blev hun også sat i gang en fredag eftermiddag, og selv om jeg havde drejet mig lidt forkert, gik det vældig fint. Specielt efter mor havde fået en epidural-bedøvelse. Men så døde veerne ud omkring midnat. Jordemødrene og lægerne kiggede lidt på det flere gange i løbet af natten, og det var først om morgenen, de fandt ud af, at jeg skulle til verden ved kejsersnit. Men så gik detsandelig også stærkt. Fra de havde bestemt sig, til jeg sad i fars arme, gik der kun 30 minutter. En af grundene kunne være, at der var vagtskifte kl. 9.00 :-)

Så jeg mødte verden lørdag d. 30. juni kl. 8.53 på Rigshospitalet som en stor pige på 56 cm og 4118 g. Jeg vejede så lige 400 g mere, end de havde gættet på fredag aften. Far var glad, for han fik lov til at rejse sig og se, at jeg blev hevet ud. Jeg nåede lige at få hovedet og en arm ud, før jeg skreg i vilden sky. Det var mor og far glade for at høre (men sjovt nok er de mindre glade, når jeg skriger nu). Hurtigt over til børnelægen for at blive checket - topkarakterer over hele linien - før jeg kom over til mor og far. Så trillede tårerne ellers iblandet kæmpesmil (ikke mig, forstås, jeg er jo en stor pige).

Efter en tur på opvågningsstuen blev mor og mig installeret på barselsgangen. Heldigvis var der ikke særlig tralvt, så far fik lov til at overnatte sammen med os den første nat. Det var mor glad for, for hun var stadig meget øm efter kejsersnittet.

Vi fik også et kort besøg af farmor og faster den første dag.

Nu gik der så det par dage på hospitalet, hvor mor og far øvede sig i at skifte ble og tøj, mens jeg øvede mig at spise. Det gik alt sammen meget godt, så vidt jeg husker. Min tid gik med at sove, spise og fylde mine bleer. Efter tre dage på hospitalet var det tid til at tage hjem. Der var min vægt faldet til 3750 g, men det er der ikke noget usædvanligt i.